Den blå anemone

Den blaa anemone

Den blå anemone er skrevet af kaj munk i 1943 midt under 2. verdenskrig. Kaj munk var på dette tidspunkt en meget berømt og elsket forfatter. Under 2. verdenskrig var han også en stor anti-nazist.

Analyse

Digtet er skrevet som et traditionelt digt, det vil sige at alle vers og strofer er bygget ens op med hensyn til rim, linjer og stavelser. Digtet er fyldt med følelser mellem linjerne fx 2. vers ”forgaar min anemone, jeg ser den aldrig mer”. Digtet er skrevet med jeg-fortæller i datid ”Saa gik jeg her og vented”.

Digtet er et meget åbent digt, det vil sige at er meget op til læseren at fortolke digtet og finde den enelige betydning af digtet. Jeg tror at digtet handler om kaj munk, ham selv altså et selvbiografisk digt. Han skriver i 2 og 3. vers om anemonen som han hentede på Lolland ”Paa Lolland jeg den hented, et Kærtegn fra min Fødeø”. Jeg tror at anemonen symbolisere ham selv da han flyttede fra sin fødeø (Lolland) til Jylland og han troede at den ville dø altså ikke klare den, men han skriver senere at den klarede det (han klarede det).

Jeg tror også det er temaet i digtet, at flydte fra noget man her kært og finde noget andet selvom man ikke tror man kan klare det. At man skal tilpasse sig nogle nye rammer fx flytte, krig og ændringer i det hele taget. Budskabet er at man godt kan klare det selvom at tingene ændre sig. Der er også nogle enderim ikke i alle sætninger, men i nogen ”Hvad gennembrød den sorte Jordog gav den med sit søblaa Flor”. Ordvalget i digtet er gammelt fordi det blev skrevet i 1943 ”ukuelig og sikker trods Ensomhed og Gus”. Fx er ”Gus” et gammelt meget lidt brugt udtryk, som betyder en tæt kold tåge specielt brugt for tåge tæt på havet. Der er også mange metaforer, somGiver digtet en helt anden vinkel. Metaforene er også skrevet lidt gammeldags ”Mit Hjerte koldt og haardt som Kvarts”. Det giver digtet et specielt stemning.

Kaj Munk

Kaj Munk var som de fleste i 1930erne en stor tilhænger af Hitlers og Mussolinis tanker og måder at styre samfundet på. Han var forbløffet over den måde Hitler og Mussolini kunne samle en nation og bringe den gamle nationalfølelse frem igen, men han blev efter nogle år klar over de konsekvenser ideologierne førte med sig. Først og fremmest var han mest imod jødeforfølgelsen og han lavede i 1938 et skuespil som skulle afdække den sandhed om jødeforfølgelse, som nazisterne så inderligt prøvede at skjule. Under besættelsen opfordrede han aktivt til modstand mod den tyske værnemagt. Han blev meget kendt som den mand som ture at sige noget selvom at der var censur. Han blev et samlet symbol på modstand mod tyskerne. Selvom at modstandsbevægelsen anbefalede det. I 1944 blev han likvideret og blev en martyr og blev et stører symbol på modstanden i Danmark.