Hosekræmmeren er en novelle skrevet af Sten Stensen Blicher. Den handler om en familie som er hosekræmmere. De bor på en stor går i Danmark. En pige der arbejder i huset, deres datter er forelsket i en mand. Men Esben er ikke rig nok til at blive gift med den unge Cæcilia, derfor bliver det beskrevet sørgeligt med at Esben går ud i den mennesketomme alhede. Hosekræmmeren vil have hun skal giftes med en meget velhavende mand. Derfor kan Cæcilia ikke få Esben.

Det er en meget trist historie der er skrevet med to forskellige fortællere, i starten er det en gæst hos hosenkræmmeren der fortæller historien og bagefter moderen der fortæller gæsten om historien med Esben.Det er gæsten der er hovedfortæller. De fleste holdninger kommer via hovedfortællerens holdninger, og han synes det er syndt for Cæcilia at hun ikke kan få Esben.

 

Hosekræmmeren er ikke så glad for Esben og hans familie fordi de er fattige og ikke kan tilbyde dem en masse ting. Han siger fx. at: "En fåredreng der nys er kravlet op af lyngtoppen, hæ, en af de kumpaner der render rundt med et par dos hoser i en tværsæk. Dum hund! frier til vores datter med to stude og halvtredje ko. Jo, lud ham, stodder!

Fortælleren synes mere at han er en smuk ung karl som ligner "en ægte søn af vor nordiske natur". Udover det får vi også at vide at fortælleren synes han ser åben og toldmodig ud.

 

Faderen byder ham velkommen med et tørt velkommen. Der står ikke direkte hvorfor, men man kan regne ud at han ikke bryder sig om ham.

Moderen derimod siger sagte velkommen. Igen står der ikke noget, men det kan være fordi hun enten ikke mener det og har noget imod Esben, eller at hun er bange for at byde ham godt velkommen mens faderen er der. I starten er det ikke så let at gennemskue om moderen er på faderens side eller Esbens, men senere indrømmer hun at hun er på faderens side.